Hvad er fjernhealing

Hvad er fjernhealing?

Fjernhealing er en healingform, hvor healeren og modtageren ikke er i samme rum. Det er i hvert fald det typiske svar når folk spørger “hvad er fjernhealing”. Men i virkeligheden kan man godt være i samme rum og alligevel kalde det fjernhealing. Og det er fordi at jeg, med den type healinger jeg bruger ikke bruger berøring. Så “fjern” kan betyde 1 m. eller 1000 km.

Det kan sammenlignes med trådløst internet i forhold til internet med kabel. Bortset fra, at der er trådløs dækning overalt! Nu har du så måske nogle dårlige erfaringer med trådløst internet, men prøv at se bort fra det 😉 I nogle healingsformer er håndspålæggelse eller berøring meget brugt og i flere tilfælde også nødvendigt. Men med Den Nye Tids energier, som jeg bruger er det oftest ikke nødvendigt med berøring. Er man af den skole, som er vant til at skulle bruge berøring, eller er man ny i den spirituelle verden, kan det virke helt umuligt at healing over afstand virker. Men det gør det!

 

Kan du mærke healing? Prøv at teste dig selv her:

http://www.heal-mig.nu/2018/07/31/fjernhealing-test/

Fjernhealing Test

Kan du mærke fjernhealing Test dig selv længere ned på siden.

 

Hvis du ikke har modtaget en fjernhealing før. Eller bare en healing generelt. Kan det være svært at forestille sig, hvordan det føles. Og i virkeligheden er det forskelligt fra person til person. Nogle ser farver, andre får kulde/varmefornemmelser, jeg selv mærker en form for “sitren” eller bevægelse forskellige steder i kroppen. Ofte i det tredje øje. Og nogle mærker ikke noget som helst.

I starten, da jeg begyndte at interessere mig for healing havde jeg også meget svært ved at mærke noget. Men der var alligevel nogle små tegn. I starten tænkte jeg at det kunne være tilfældigt eller indbildning, men efterhånden, som jeg både healer og modtager healing af andre er jeg blevet bedre til at mærke hvor energierne arbejder.

Længere nede finder du en fjernhealing test. Så kan du prøve om du kan mærke noget.

I fjernhealing er der naturligt nok ikke nogle former for berøring, som eller kan være med til at give en fornemmelse af healing. Mange kan, når de bliver healet med berøring mærke at healerens hænder bliver varme eller kolde eller har en form for udstråling. I fjernhealing er det helt op til din egen  følsomhed i systemet at mærke hvad der sker. Og det kan kræve tilvænning.

 

Fjernhealing Test Dig Selv

Den første lille test er et billede. Hvis du kigger på billedet og sætter intentionen på at tage imod energien, kan du måske mærke at energien begynder at arbejde i halsen. Det kan føles som et pres eller en klump i halsen. Måske bare en lille sitren.

Hvis du ikke mærker noget med det samme, kan du sidde et par minutter og tage imod den indlagte healing.

Hvis det føles godt for dig, kan du naturligvis sidde med billedet i 10 -20 minutter og få arbejdet på dit halschakra.

Billedet er lavet som en talisman. Det betyder at jeg har lagt en energi ind, som du så forbinder dig til. Det er ikke helt rigtigt at kalde det fjernhealing, men der er alligevel nogle sammenfald. Og det er en god måde at teste dig selv på, da du kan sidde med det lige så længe og tit du har lyst.

 

Kommunikation - Fjernhealing test

 

Hvis det var svært at mærke energien i billedet eller hvis du har lyst til at opleve noget mere, kan du se denne video.

Videoen er en talisman på samme måde som billedet ovenover, men forskellen er, at jeg i videoen guider dig og fortæller, hvad du kan forvente at mærke.

Du kan se videoen lige så tit, som du har behov.

 

Når energi er lagt ind i videoer og billeder på den måde, er det energier, som er beregnet til alle. Så vil du have en personlig healing, hvor energien er tilpasset dig og dine behov, ksn du bestille en tid hos mig.

http://www.heal-mig.nu/vare/fjernhealing-40-minutter/

Gratis healing? Kan det være sandt?

Kan det nu passe at man kan få en gratis healing?

Ja 🙂 -Healingerne du kan bestille på siden her er gratis for dem, som ikke har råd til at betale en healing, men alligevel har behov og lyst til at modtage én. Så på den måde, kan du få en gratis healing 🙂

De, der kan undvære et mindre beløb som f.eks. 50 eller 100 kr, kan vælge det i dropdown-menuen, når de bestiller.

Der er også den mulighed at give 300 kr. Det er et beløb, som giver projektet mulighed for at "leve" og give healinger til de, som ikke har økonomisk overskud. Normalt på www.per-mygind.dk koster en behandling på 40 minutter 350 kr. Så du skal kun betale 300, hvis du gerne vil give lidt ekstra.

Jeg har bestilt en gratis healing, men vil gerne donere et beløb.

Så kan du  gå ind og vælge at købe en healing, til det beløb, som du ønsker og skrive en besked til mig at healingen er modtaget.

Er der kun én healer?

Ja, som det er nu er det kun mig. Jeg hedder Per Mygind og er healer og laver meditationsmusik. Er der behov for en udvidelse af netværket, så der bliver flere healere tilknyttet, er det ikke en umulighed 🙂 -Men ikke aktuelt p.t. Jeg er spændt på, hvad det kan blive til. Jeg håber at der er mange som vil bruge tilbuddet og at det kan "løbe rundt", da det er tidskrævende og energikrævende at heale. Det var ikke for at give dårlig samvittighed, til nogle. Tilbuddet gælder alle, uden forbehold <3

Kan jeg gøre noget for at hjælpe?

Ja, du kan kigge på denne side. -Du kan også giver mig feedback, hvis du har modtaget en healing. Det kan både være helt privat eller det kan være en anmeldelse, som du giver mig lov til at lægge på min hjemmeside og facebook. Anonym eller med navn.

 

 

Gratis fjernhealing